Praktiske oplysninger   Gode råd om El   Gode råd om varme   Husorden   Hvem betaler hvad?   Informationer   Vedtægter     
Storskrald:
Ejendommens ordning til storskrald er til "små ting", så som, en sofa, en seng, et bord og et par stole. Ved tømning / rydninger af lejligheder og ved dødsbo, skal De selv, sørge for at bortskaffe Deres storskrald.

Hvad er storskrald? Og hvad må De selv bortskaffe. Bestyrelsen har udarbejdet en liste over, hvad R-98 betragter som storskrald, og en liste over ting De selv må bortskaffe.

Disse ting kan De aflevere:
Gamle møbler og indbo såsom:
Borde, stole, skabe, kommoder, reoler, senge, og andet indbo.

Hårdhvidevare såsom:
Køleskabe, gaskomfur, ovne, mikroovne, opvaskemaskiner, vaskemaskiner, tørretumbler.

El artikler såsom:
Tv, radio, grammofoner, videoafspiller, dvd-afspiller, højtaler, lamper m.m.

Andre ting såsom:
Gamle cykler, barnevogne, klapvogne, havegrill.

Disse ting må De selv bortskaffe:
Byggeaffald såsom:
Paneler, døre,  gamle køkkener, og lignende.
Brokker (af mursten, beton og lignende) jord / sten / grus.
Sanitetsudstyr.

I øvrigt er det kun byggeaffald, der stammer fra "gør-det-selv" arbejde i den enkelte husstand - altså uden bistand fra en håndværker - der medtages som storskrald.

Afhentning af alt øvrigt byggeaffald kan bestilles hos en transportør, der har aftale med Københavns Kommune om transport af affald. På Miljøkontrollens hjemmeside - www.miljoe.kk.dk - kan De finde en liste over transportører med aftale.

Byggeaffald fra private boliger kan selvfølgelig forsat afleveres på kommunens genbrugsstationer.